Underviser til datamatiker- og IT-arkitekturuddannelsen

Vil du være med til at undervise på datamatikeruddannelsen og vores nye 3 ½ årige professionsbachelor i IT-arkitektur?

Vi oplever vækst på IT-uddannelserne og søger derfor en ny kollega.

Efterspørgslen efter IT-medarbejdere er meget stor og stadigt stigende. Datamatikeruddannelsen er en af ”hovedleverandørerne” af medarbejdere til IT-branchen og på KEA starter hvert år 280 studerende på uddannelsen. Sommeren 2024 starter vi for tredje gang et hold på IT-arkitekturuddannelsen, hvor der på hver årgang optages 30 studerende.

JOBBET SOM UNDERVISER

Vi søger en underviser som har en digital profil og speciel interesse for at koordinere og deltage i IT-faglige udviklingsprojekter, som kan udvikle både vores undervisning og vores forskning. Områder, som er specielt relevante for IT-uddannelserne lige nu, er bæredygtig IT, generativ kunstig intelligens og offentlig digitalisering. Har du interesse for nogle af disse områder, og kendskab til både undervisning, og forskning og udvikling, kan vi tilbyde en stilling hvor du får stor indflydelse på din egen og uddannelsernes faglige udvikling.

Arbejdsopgaverne på KEA vil være fordelt inden for tre områder:

  • Undervisning på datamatiker- og IT-arkitekturuddannelserne
  • Undervisning på KEA Kompetence (vores efteruddannelsescenter)
  • IT-faglige forsknings- og udviklingsprojekter

I rollen som underviser kan du se frem til at give din viden og erfaring fra branchen videre til de studerende. Men du kan også se frem til at udvikle dine egne kompetencer, da opgaveporteføljen vil udvikle sig i løbet af ansættelsen.

ARBEJDSMILJØET PÅ KEA

På KEA bliver du en del af et visionært og primært teknisk erhvervsakademi, hvor der er plads til, at du både kan udvikle dig, og bringe din faglighed og erfaring i spil. Vores fornemmeste opgave er fortsat at udvikle uddannelsen i takt med branchen og har fokus på både de faglige og pædagogiske aspekter i undervisningen.

Din daglige arbejdsplads er på Nørrebro, hvor du bliver en del af KEA Digital med ca. 100 ansatte undervisere og ledere. Du bliver tilknyttet afdelingen for datamatiker og IT-arkitektur, hvor der er omkring 25 undervisere.

KORT OM UDDANNELSERNE

Datamatikeruddannelsen er en 2 ½ års uddannelse med fokus på uddannelse af IT-professionelle inden for design og programmering af IT-systemer.

IT-arkitekturuddannelsen har et år længe studietid, hvor der - i forhold til datamatikeruddannelsen - er mulighed for mere fokus på data, forretningsudvikling, brugerinddragelse og ledelse af IT-projekter.

Begge uddannelser er meget attraktive både blandt studerende og inden for IT-branchen.

Læs mere på kea.dk

OM DIG

Flere forskellige profiler kan være interessante for os. Du kan være nyuddannet kandidat inden for IT-området eller du kan have arbejdet mange år inden for branchen som udvikler eller konsulent. Vi forventer at du har en relevant kandidat- eller masteruddannelse. 

Vi forventer at du har undervisningserfaring, og lægger vægt på, at du:

  • Er passioneret omkring faglig udvikling af studerende gennem praksisbaseret undervisning.
  • Befinder dig godt med og er god til at skabe motivation inden for et fagområde.
  • Kan lide at udfordre og udvikle dig selv inden for et fagområde i stadig bevægelse.
  • Er motiveret til at medvirke til faglig udvikling i form af forsknings- og udviklingsprojekter. 
  • Ser diversitet hos studerende såvel som kollegaer som en styrke.

ER DU KLAR TIL NYE UDFORDRINGER HOS KEA?

Er du interesseret i stillingen opfordrer vi dig til at kontakt uddannelseschef Bård Blytt Sandstad på e-mail bard@kea.dk for at aftale en fortrolig og uformel samtale om stillingen.

Søg via knappen senest søndag den 26. maj 2024 kl. 12.00.
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i juni måned.

ANSÆTTELSE SOM ADJUNKT ELLER LEKTOR

Stillingen ønskes besat senest den 1. august 2024.

Du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt eller lektor, omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier, m.fl. efter gældende overenskomst.

Er du ny i faget som underviser, ansættes du som adjunkt og vil deltage i KEAs adjunktforløb, som over fire år vil udvikle og styrke dine kompetencer med det formål at blive lektor. Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med stort fokus på din egen kompetenceudvikling, hvor du igennem bl.a. kurser og vejledning kvalificerer dig til at skrive din lektoranmodning. Dit kompetenceudviklingsforløb til lektor er tilrettelagt, så du gennemfører det sammen med andre adjunkter - som en integreret del af dine daglige opgaver.

Ansættelsen som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering.

Læs mere om at blive underviser på KEA på kea.dk/job

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Bård Blytt Sandstad Uddannelseschef +4530144388 bard@kea.dk
Jobområde: Undervisning og forskning
Stillingstype: Fuldtid

OM KEA

DU SKAL IKKE BARE VIDE. DU SKAL KUNNE.

På KEA er vi drevet af handlekraft. Vores studerende får ting til at ske ved at kombinere praktiske færdigheder med teoretisk indsigt. Du skal ikke bare vide, du skal kunne.

KEA udbyder en lang række praksis-rettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelor­niveau. Vi uddanner kompetente og ambitiøse studerende inden for byggeriet, digitale uddannelser, design og det tekniske område. De studerende lærer at omsætte teknologi til bæredygtige løsninger, som gavner både erhvervslivet og vores fælles fremtid.

Udover 25 fuldtidsuddannelser udbyder KEA også en lang række efteruddannelser inden for byggeri, energi, HR, installation, IT, kommunikation, ledelse, produktion & industri, salg & marketing, og optometri.

Sammenlagt har KEA mere end 450 medarbejdere og 10.000 studerende.

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Adresse: Guldbergsgade 29N, 2200 København N
Telefon: +45 46 46 00 00
CVR: 316 562 06
EAN: 5798 000 560 291