På KEA – Københavns Erhvervsakademi – oplever vi en øget aktivitet på automationsområdet og søger derfor endnu en kollega til vores team af dygtige undervisere på videregående uddannelser til automationsteknolog.
Vi søger en kollega med faglig viden inden for et eller flere af følgende områder:
Du har formodentlig flere års erfaring i branchen og fortsat en stor passion for dit faglige felt, men du er nysgerrig på at bruge din viden på en ny måde. Som underviser (adjunkt) vil du opleve, at din egen viden vokser, samtidig med at du deler dine erfaringer med de studerende.
Her får du:
Som vores nye kollega får du et job på en spændende og visionær uddannelsesinstitution, hvor du kan bringe din stærke faglighed og erfaring i spil. Vi vægter din faglige og pædagogiske udvikling højt, så der vil være gode muligheder for at deltage i kurser og konferencer i både Danmark og udlandet.
På programområdet KEA Teknik får du ca. 50 kollegaer fordelt på 8 uddannelser, hvor automationsteamet aktuelt består af 6 kollegaer. Vi har hjemme på Lygten 16, 2400 København NV, tæt på S-togsstationer og Metro. Der er desuden parkeringsmuligheder på matriklen.
Den 1. juli 2025 bliver KEA sammenlagt med Cphbusiness og bliver dermed hovedstadens nye store uddannelsesinstitution Erhvervsakademi København. Dette giver dig blot et endnu større vidensmiljø som arbejdsplads.
KORT OM AUTOMATIONSTEKNOLOG-UDDANNELSEN
De studerende på uddannelsen beskæftiger sig bredt med industriautomation, herunder PLC-, HMI- og SCADA-systemer samt robotteknologi – alt sammen koblet med et forretningsmæssigt perspektiv.
I det daglige vil du deltage i udviklingen og gennemførelsen af uddannelsen i tæt samarbejde med teamet, dit netværk i automationsbranchen samt samarbejdspartnere.
Du bliver ansat som underviser (adjunkt) på KEA Teknik og kan se frem til en alsidig hverdag i et uddannelsesmiljø, hvor du underviser både fuldtids- og deltidsstuderende.
Udover at undervise vil du også få mulighed for at udvikle nye undervisningsforløb, samarbejde med virksomheder i automationsbranchen og deltage i forsknings- og udviklingsprojekter, der former fremtidens automationsteknologi.
Læs mere om uddannelsen på KEA.dk
DIN BAGGRUND OG KOMPETENCER
Du har sandsynligvis en uddannelse som maskinmester, ingeniør eller automationsteknolog med en overbygning.
Du har måske tidligere undervist eller underviser i dag på en videregående teknisk uddannelse. Du kan også komme fra en erhvervsskole med tekniske uddannelser eller have arbejdet med tekniske kursusaktiviteter. Det er dog ikke et krav, at du har undervist før, da din faglige passion kommer i første række.
Du kan komme i betragtning til jobbet, både hvis du har få års erfaring, eller hvis du har en lang karriere i erhvervet og lyst til at lære fra dig. Det vigtigste er, at du har lyst til at blive videnmedarbejder på KEA, hvor teknologi, forretning, bæredygtighed og pædagogik vil være indholdet i din nye profession som adjunkt/lektor.
ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING I DIN KARRIERE?
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? Så send din ansøgning via "Ansøg"-knappen senest den 7. april 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning! Du skal vedhæfte ansøgning, CV og eksamenspapirer.
Vi forventer løbende at indkalde til samtaler, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Steen Mandsfelt Eriksen på stme@kea.dk.
Du får en arbejdsplads med kollegaer, der tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
ANSÆTTELSE SOM ADJUNKT ELLER LEKTOR
Du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt eller lektor, omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier, m.fl. efter gældende overenskomst.
Er du ny i faget som underviser, ansættes du som adjunkt og vil deltage i KEAs adjunktforløb, som over fire år vil udvikle og styrke dine kompetencer med det formål at blive lektor. Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med stort fokus på din egen kompetenceudvikling, hvor du igennem bl.a. kurser og vejledning kvalificerer dig til at skrive din lektoranmodning. Dit kompetenceudviklingsforløb til lektor er tilrettelagt, så du gennemfører det sammen med andre adjunkter - som en integreret del af dine daglige opgaver.
Ansættelsen som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering.
Læs mere om at blive underviser på KEA på kea.dk/job
På KEA er vi drevet af handlekraft. Vores studerende får ting til at ske ved at kombinere praktiske færdigheder med teoretisk indsigt. Du skal ikke bare vide, du skal kunne.
KEA udbyder en lang række praksis-rettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau. Vi
Udover 25 fuldtidsuddannelser udbyder KEA også en lang række efteruddannelser inden for byggeri, energi, HR, installation, IT, kommunikation, ledelse, produktion & industri, salg & marketing, og optometri.
Sammenlagt har KEA mere end 450 medarbejdere og 10.000 studerende.