Kan du lede retningen for byggefaglige uddannelser på Københavns nye store erhvervsakademi?
Den 1. juli 2025 bliver KEA og Cphbusiness til Erhvervsakademi København. De to erhvervsakademier går sammen og bliver hovedstadens nye store uddannelsesinstitution. Visionen er at skabe en endnu stærkere uddannelsesinstitution ved at samle kræfterne fra begge akademier og tilbyde en bred vifte af uddannelser med høj kvalitet og relevans for studerende og erhvervslivet.
Programområdet Byggeri
I forbindelse med etablering af Erhvervsakademi København ansætter vi to uddannelseschefer på programområdet Byggeri til uddannelserne Bygningskonstruktør, Kort- og landmålertekniker og byggekoordinator. Tilsammen med uddannelserne inden for installations- og energiområdet udgør disse uddannelser programområdet Byggeri, som skal ledes af en programchef og tre uddannelseschefer.
Sammen med dine chefkolleger på programområdet vil du være ansvarlig for at omsætte de strategiske rammer til daglig praksis på uddannelserne. Fordelingen af ansvarsområder mellem uddannelsescheferne vil først blive endelig, når stillingerne er besat. Stillingerne indebærer budget-, drifts- og kvalitetsansvar for uddannelserne samt personalemæssigt ansvar for adjunkter og lektorer.
Stor indflydelse på næste generation i branchen
Chefteamet på Byggeri vil arbejde tæt sammen i det daglige og inddrage koordinatorer, undervisere og medarbejdere fra tværgående funktioner. Sammen vil I fortsat udvikle didaktikken og sikre den faglige kvalitet på programområdets fuldtids- og deltidsuddannelser.
Du og dine kolleger får en central rolle i at forme fremtidens byggefaglige uddannelser med fokus på det praksisnære og faglige - med øje for de mange nye teknologier og den grønne omstilling i byggeriet, som i høj grad præger professionen i disse år. Vores dimittender bidrager til en stærk udvikling i byggeriet i Danmark og skal forberedes på at navigere i en branche, som er under stor forandring.
Mens du har ansvaret på uddannelsesniveau, vil programchefen, som du refererer til, have det overordnede strategiske, økonomiske, drifts-, kvalitets- og personalemæssige ansvar for det samlede programområde Byggeri.
Dine ansvarsområder omfatter således planlægning af undervisningsaktiviteter, forskningsprojekter forankret på uddannelsen, udvikling af undervisere – herunder lektorkvalificering - samt budget- og personaleansvar for de allokerede ressourcer.
I din ledelse af adjunkter og lektorer vil du fokusere på både den samlede og den enkeltes opgaveportefølje, som dækker undervisning, forsknings- og innovationsopgaver samt relationer til de brancher, vi uddanner til.
Udvikling af både uddannelsen, medarbejderne og kulturen
I stillingen får du mulighed for at sætte flere former for ledelse i spil, som både rettes indad mod dine medarbejdere og resten af organisationen samt udad mod branchen.
Medarbejdergruppen består af vidensmedarbejdere kendetegnet ved dyb faglig indsigt og evne til selvledelse. Du vil arbejde med udvikling på tværs af medarbejdergruppen og sikre, at både adjunkter og lektorer har de nødvendige kompetencer for at sikre uddannelsernes relevans nu og i fremtiden.
Ud over at sikre både drift og udvikling af de byggefaglige uddannelser, vil du anvende dine kompetencer inden for forandringsledelse til at styrke og udvikle den interne kultur og sammenhængskraft internt på det nye programområde Byggeri. Chefgruppen har en fælles opgave i at understøtte og videreudvikle det interne samarbejde, og skabe tilknytning og trivsel for medarbejderne på programområdet.
Din baggrund og kompetencer
Det er essentielt, at du brænder for at udvikle uddannelsesområdet – både i takt med branchens udvikling og efterspørgslen på jobmarkedet.
Vi ser gerne, at du har kendskab til erhvervsakademi- eller professionshøjskolesektoren. Erfaring med udvikling af pædagogik og læring, der skaber resultater i et praksisnært uddannelsesmiljø i tæt samspil med erhvervslivet og andre vidensinstitutioner, er essentielt for succes i stillingen. Dertil kommer, at du har ledelseserfaring og erhvervserfaring fra det byggefaglige område med fokus på udvikling af byggebranchen og de kompetencer, vores dimittender repræsenterer.
Du forstår at balancere faglig ledelse, driftsledelse og nærværende personaleledelse og kan tage ansvar for solid uddannelsesdrift, en god samarbejdskultur og stor sammenhængskraft på programmet. Du har flair for ressourceanvendelse og er klar til at tage ansvar for optimering af ressourceallokering og uddannelseskvalitet på tværs af programområdet Byggeri.
Kommunikation er en naturlig del af din ledelse, og du bruger aktivt dine kommunikationsevner til at skabe tæt dialog med medarbejdere og studerende, så de oplever en nærværende, inspirerende og inddragende uddannelseschef i deres hverdag.
Vil du med i udviklingen?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Louise Boel på tlf. 2349 0952 og loub@kea.dk eller uddannelsesdirektør Eva Valcke på 51649893 og evav@kea.dk
Ansøgningsfristen er den 7. april 2025.
Vi forventer, at samtalerne afholdes ultimo april samt primo maj 2025. I forbindelse med en evt. anden samtale vil der indgå personlighedsprofil og besvarelse af en case.
Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2025. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til aftalen om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Klik på Ansøg-knappen og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer.
Du får en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
På KEA er vi drevet af handlekraft. Vores studerende får ting til at ske ved at kombinere praktiske færdigheder med teoretisk indsigt. Du skal ikke bare vide, du skal kunne.
KEA udbyder en lang række praksis-rettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau. Vi
Udover 25 fuldtidsuddannelser udbyder KEA også en lang række efteruddannelser inden for byggeri, energi, HR, installation, IT, kommunikation, ledelse, produktion & industri, salg & marketing, og optometri.
Sammenlagt har KEA mere end 450 medarbejdere og 10.000 studerende.